Helsingør Kommune har i fællesskab med Fredensborg Kommune etableret UU-Øresund - Ungdommens Uddannelsesvejledning Øresund.
UU-Øresund giver vejledning om overgangen til ungdomsuddannelse til unge fra grundskolens 7. klasse til den unge fylder 25 år. På kommunens folkeskoler varetager uddannelsesvejlederne ligeledes undervisningen i Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering fra 6. til 10. klasse. Det er UU-Øresund, der i samarbejde med skolen, vurderer den enkelte unges uddannelsesparathed ved overgangen fra 9./10. klasse til en ordinær ungdomsuddannelse.
UU-Øresund er tilknyttet et nationalt system, så vi modtager oplysninger fra uddannelsesstederne, når en ung falder fra på en ungdomsuddannelse. Vi opsøger alle unge, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, for at tilbyde vejledning.
Du finder UU-Øresunds administration og ledelse på adressen:
UU-Øresund
Rasmus Knudsens Vej 50
3000 Helsingør
Tlf.: 4928 1040 - 2531 1040
mail: uu@uuoresund.dk
EAN 5790001126940
Du kan finde navn, telefonnummer og mailadresse på din vejleder her på siderne. Se en oversigt over samtlige UU-centre i landet her.