Tilmelding til ungdomsuddannelserne
Alle unge mellem 15 og 17 år skal have en uddannelsesplan. Det betyder, at du som ung,der forlader 9.-eller 10. klasse skal udarbejde sådan en. Uddannelsesplanen er samtidig din tilmelding til den uddannelse eller den anden aktivitet, som du ønsker at påbegynde. Du skal anvende dit UNI-C login for at logge ind på www.optagelse.dk, hvor du udarbejder din uddannelsesplan, som skal være færdig senest den 1. marts. I vejledningen til forældre og elever, kan du læse alt om, hvordan du bruger www.optagelse.dk.
Arbejdet med tilmeldingen sker i samarbejde med dine forældre og din UU-vejleder. Som en del af tilmeldingen, skal din UU-vejleder i samarbejde med din grundskole, vurdere din uddannelsesparathed. Du kan læse mere om den konkrete proces med tilmelding til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet i dette brev. Vigtigt er det at være opmærksom på, hvilke regler, som ansøgere til STX og HF fordeles efter. Det kan du læse mere om i dette brev fra UU-Øresund.