Foreløbig U-plan
I slutningen af 8. klasse skal du arbejde med din foreløbige U-plan. I planen skal du fortælle om de vejledningsaktiviteter, som du har deltaget i. Du skal også fortælle noget om dine karakterer og om dine stærke sider. Den foreløbige U-plan skal desuden indeholde dit foreløbige uddannelsesønske og dine overvejelser om dette.
Meningen med den foreløbige U-plan er, at du kan blive mere bevidst om dit uddannelsesønske, og om det er realistisk. Din UU-vejleder vil tale med dig om dette, når du er til vejledningssamtale.