Mentorordning
Hvis du er ved at afslutte 9. eller 10. klasse og skal til at begynde på en ungdomsuddannelse, kan du få tilbudt en mentor gennem UU-Øresund. Målet er, at det bliver lettere for dig at påbegynde din nye uddannelse, så du kan holde fast i dit uddannelsesvalg. En mentor er en person, der hjælper dig med at få en god start på din ungdomsuddannelse. Mentoren kan være et bindeled mellem dig og din uddannelse, og mentoren hjælper dig, hvis du skulle få problemer på din uddannelse. Din mentor kan støtte dig, vise vejen og stille de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt. I folderen for mentorer og mentees, kan du læse endnu mere om mentorordningen.