10. klasse
10. klasse er et ekstra skoleår, du kan tage, hvis du fx har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på, hvilken ungdomsuddannelse du vil begynde på. Mange kommuner har oprettet særlige 10. klassecentre, hvor eleverne fra en eller flere kommuner samles. Sådan er det også på 10.klasseskolen Øresund, der ligger i Helsingør.
Du kan også tage 10. klasse på fx en efterskole eller på en husholdnings- eller en håndarbejdsskole. Skoleformen kan være forskellig, alt efter hvor du vælger at tage 10. klasse.
10. klasse består af en obligatorisk del og en valgfri del.Den obligatoriske del indholder fagene:
Elever, der har læsevanskeligheder, kan få særlig læseundervisning.Der indgår også brobygning eller praktik i 10. klasse. Den valgfrie del indeholder tilbudsfagene:
- mere dansk
- mere matematik
- mere engelsk
- tysk/ fransk (kun hvis du har haft faget i 7. - 9.klasse)
- fysik/kemi.
Derudover skal 10.klassesskolerne tilbyde en række andre fag, fx almindelige skolefag og værkstedsfag. Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan man har tilrettelagt undervisningen, og det kan derfor være en god idé at undrsøge de forskellige 10. klassesskoler, hvis du overvejer at tage 10. skoleår.
Du kan afslutte 10. klasse med folkeskolens 10. klasseprøve i dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi. Du kan også vælge at tage folkeskolens afgangsprøve (9. klasse) i nogle af fagene, hvis du ikke har dem i forvejen.
Du kan kun gå til prøve i et fag, hvis du har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår.
