Om UU-Øresund Downloads Presse Nyheder Log ind   Læs siderne højt via dette link  Send os en e-mail  Print denne side  Oversigt over sitets sider 
 
 
Introduktionskurser

I 8. klasse skal du på introduktionskurser på to ungdomsuddannelser. Det betyder, at du i en uge skal besøge to ungdomsuddannelser, den ene uddannelse to dage og den anden uddannelse tre dage. Formålet med introduktionskurserne er, at du får mere viden om, hvad man laver på de forskellige ungdomsuddannelser, og hvad man kan bruge uddannelserne til.

Introduktionskurserne er individult tilrettelagt, og det betyder, at du kan komme på besøg på netop de uddannelser, som interesserer dig. I løbet af 8. klasse vil din UU-vejleder tale med dig om, hvilke to uddannelser du helst vil besøge, og om de to uddannelser også er noget for dig. Sammen med din UU-vejleder skal du lave en prioriteret liste over fire uddannelser, som du gerne vil besøge. Din UU-vejleder vil så forsøge at få dig placeret på de to uddannelser, som du er allermest interesseret i. Det er dog ikke altid muligt at få placeret alle på de to uddannelser, som de allerhelst vil besøge. Derfor er det muligt, at din 3. og din 4. prioritet kommer i spil. 

Når du er på introduktionskurserne, vil du være sammen med en masse andre elever fra 8. klasse, som er i samme situation som dig. Det er dog ikke nødvendigvis dine klassekammerater, som du er sammen med. Det kan måske være lidt svært at overskue de mange nye mennesker, men det er også en god erfaring, som du kan tage med videre.

hjemmesiden kan du læse mere om, hvilke introduktionskurser, du kan komme på. For at logge ind på siden, skal du bruge en kode, som du får af din UU-vejleder.

 

 

 Aktuelt
Syndikat   Udskriv   
Find din vejleder her
Kontakt UU-øresund