Om UU-Øresund Downloads Presse Nyheder Log ind   Læs siderne højt via dette link  Send os en e-mail  Print denne side  Oversigt over sitets sider 
 
 
Brobygning

"Brobygningen skal præsentere og afspejle krav, indhold og form i en eller flere ungdomsuddannelser samt give eleven mulighed for at opleve miljøet på den pågældende uddannelsesretning….. Brobygningen skal foregå i rammer, der afspejler den undervisning, som ungdomsuddannelsesinstitutionen udbyder eller det erhverv, uddannelsen sigter imod"

 

Sådan hedder det i bestemmelserne for brobygning for 9. og 10. klasserne. Formålet med et brobygningsforløb er, at den unge får afprøvet en ungdomsuddannelse, som han eller hun ikke ved nok om, eller som den unge måske ikke er helt sikker på, om han eller hun kan klare. At have deltaget i et brobygningsforløb kan måske betyde, at den unge bliver mere afklaret i sit valg og ikke falder fra en ungdomsuddannelse senere. 

 

Brobygning i 9. klasse

Efter alle elever har været på introduktionskursus i  8. klasse på 2 uddannelser, er der stadig nogle elever, der ikke ved, hvad de skal vælge efter 9. klasse. Nogle af disse elever vil blive tilbudt en uges brobygning i 9. klasse til en ungdomsuddannelse. Målet med denne brobygning er, at eleven bliver mere afklaret omkring sit valg af ungdomsuddannelse. De elever, der har behov for brobygning, vælges i fællesskab mellem klassens lærere og UU-vejlederen. Brobygningsaktiviteten finder sted i efteråret i 9. klasse og eleverne kommer af sted individuelt, når der er plads på et ønsket hold, og når det passer ind i skolens planlægning. 

 

Brobygning i 10. klasse

Alle elever, der har valgt at gå i 10. klasse, skal i brobygning i to uger. Det skal være to uddannelser, hvoraf den ene skal være rettet mod en erhvervsuddannelse, herunder HTX og HHX. Eleverne kan ikke komme på både STX og HF. Eleverne skal af sted i efteråret i 10. klasse. Alle elever i klassen er som udgangspunkt af sted samtidig, men specielle forhold kan gøre, at enkelte elever kommer af sted på et andet tidspunkt end de øvrige elever i klassen.De elever der efter de to ugers brobygning stadig er i tivvl om valg af uddannelse, kan komme i uddannelsesrettet praktik i op til 4 uger mere. Dog ikke på STX eller HF. Den uddannelsesrettede praktik er individuelt tilrettelagt, og eleven kommer af sted, når skolen og UU-vejlederen vurderer, at det passer i forhold til skolens øvrige aktiviteter.   

 

 

 

 

 

 

 

 Aktuelt
Syndikat   Udskriv   
Find din vejleder her
Kontakt UU-øresund