Brobygning i 9. klasse
Du har været på introduktionskursus i 8. klasse og besøgt to ungdomsuddannelser, men du er stadig rigtig meget i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse, du skal vælge. Hvis du har det sådan, kan det være, at du får mulighed for at komme i brobygning på den ungdomsuddannelse, som du tror, kunne være noget for dig. Brobygning betyder, at du i en uge, følger et særligt tilrettelagt undervisnings- og vejledningsforløb på en ungdomsuddannelse.
Målet med brobygning er, at du bliver mere afklaret om dit valg af ungdomsuddannelse. Det er dine lærere, der i fællesskab med din UU-vejleder, der beslutter, om du har behov for brobygning. Brobygningsaktiviteten finder sted i efteråret i 9. klasse og dig og de andre, der skal af sted på brobygning, kommer af sted individuelt, når der er plads på et ønsket hold, og når det passer ind i skolens planlægning. På hjemmesiden www.brobygning.net kan du læse mere om de forskellige brobygningsforløb. For at logge ind på siden, skal du bruge en kode, som du kan få af din UU-vejleder.